Ta' og spild tiden.

Vi befinder os hos frisøren i Michael Endes roman ”Momo”. Frisøren er den forsigtige lille mand, som aldrig har fået taget sig sammen til at få sagt til hende, som han elsker i det skjulte, at det skulle have været de to i livet. Nu sidder hun hjemme hos sig selv, formentlig handicappet og ude af stand til at bevæge sig omkring og fungere som et raskt menneske, og den rare frisør besøger hende et kvarter hver dag.

Mens han står der og glæder sig over det, kommer en af de grå mænd ind i hans butik. De grå mænd er de, som sparer folks tid op, og som konfronterer mennesket med, at det ikke må spilde sin tid på uvæsentlige ting, såsom at holde af, at være god mod andre osv. Den grå mand får frisøren til at indrømme, at han ikke får noget konkret ud af sine besøg hos pigen - og så begynder regnskabet: 15 min. om dagen er 900 sekunder, dvs. 328.­500 sekunder på et år - og set i helt livsperspektiv har han spildt over 16 mill. sekunder af sit liv på et besøg, som han ikke får noget som helst ud af. Dyrebare sekunder, som han kunne have sparet op og brugt meget bedre,­ konklu­derer den grå mand. Den stilfærdige frisørs spæde indvendinger om, at han tror, at det glæder kvinden at få besøg, bliver fuldstændig ignoreret.

Hvornår har du sidst ”spildt” dine dyrebare sekunder på andre? Begynd og spild – vi andre har brug for dine sekunder.