28. februar 2007

66 pizzaer og klokken er 7.20

Allerede 7.20 ringede den første konfirmand, ganske forventeligt på denne torsdag morgen. I morgennyhederne havde det lydt, at nogle af Ballerup kommunes skoler var sne-lukket, og spørgsmålet i den anden ende af røret lød: er konfirmandundervisningen så også aflyst i dag? Uha, det var svært at svare på, for der var lige noget, der skulle undersøges først: nemlig kunne underviserne nå frem? Det var nemlig en ganske særlig dag, hvor konfirmanderne skulle være i kirken hele dagen, og hvor de skulle gennemgå et undervisningsforløb med stands-aids-karavanen fra Folkekirkens Nødhjælp.

Vi har nogle rigtig gode oplevelser en gang om året med disse karavaner fra Folkekirkens Nødhjælp. Vi lærer meget, rigtig meget. De to foregående år har temaet været sulten i verden – og i særdeleshed i Afrika, hvor konfirmanderne har set film, spillet diverse små scenarier igennem, som sultkaravanen havde planlagt. Og højdepunktet har hver gang været: bespisningen, hvor konfirmanderne blev delt i de rige og de fattige i et forsøg på at afspejle den virkelige verden. De rige, som udgjorde et fåtal – velsagtens 10 konfirmander fik i rigelige mængder serveret pizzaer og cola ved et særdeles veldækket bord. De fattige blev placeret på gulvet og fik en lille, bitte skål ris hver og lidt vand, hvis de var rigtig heldige, og så kunne vi alle sidde der i ”fællesskabet” og spise sammen. Pudsigt nok har det aldrig givet brok, hvilket har undret mig. Konfirmanderne har gjort, som de blev bedt om uden megen mukkeri. Selvfølgelig er der nogle, som ikke har gidet spise risen; men ingen har rejst sig op og forlangt at komme til at sidde oppe hos de rige og spise af deres mad Og til gengæld har de rige heller ikke delt ud af deres mad. Tankevækkende både i det globale såvel som i det lokale perspektiv: vi gør, som vi får besked på, selvom vi alle kan se den uhørte ulige fordeling.

I mellemtiden var klokken blevet 8.10 og min kollega og jeg besluttede os for aflysning, for karavanen var også sneet inde og kunne ikke nå frem. Kontrasten til verdens sult blev endnu mere grotesk, da næste problem blev de 66 pizzaer, der var bestilt til kl. 11.00, og som skulle have været brugt på dagen. Det lokale pizzeria har selvfølgelig ikke åbent klokken otte om morgenen. Da vi endelig fik fat i pizzeriaet og stoppet pizza-bagningen, var tallet 33 nået, som vi har måttet afhente og fryse i kirkens fryser. Endnu venter 33 pizzaer på afhentning en dag ved lejlighed. Og de skal nok komme i brug en dag med alle de aktiviteter, som vi omgiver os med. Måske skulle vi holde en pizza-gudstjeneste, som andre holder spaghetti-gudstjeneste? Kommer du så lige forbi?

Ingen kommentarer: