Hun er i fårebranchen.

Vi præster taler tit om ved præsteansættelser, at man skal passe på med at søge embede i de sogne, hvor man ansætter én, præsten, og regner med at få to, nemlig udover præsten: den gratis altid småkagebagende præsteægtefælle. Det er i min forståelse efterhånden en rigtig gammel historie, som præster kan finde på at hive frem i tide og utide til at belyse vore ”dårlige” arbejdsforhold. Det er muligt, at jeg såmænd bare befinder mig i et sogn og på en arbejdsplads, hvor der ikke har været de forventninger, men kun en glæde over at se min ægtefælle deltage i gudstjenestelivet og andre arrangementer, hvor det har været muligt. Og det vil han gerne, til stor glæde for mig, fordi mit arbejde også er en stor del af resten af mit liv….ja, Vorherre smides ikke bare lige ud med badevandet efter morgentoilettet; nej, han er såmænd også tilstede ved middagsbordet, selvom vi ikke er så gode til det med bordbøn hjemme hos os.

”Noget for noget” kan man næsten sige, for når ægtefællen så yderligere er professor i husdyrproduktion med særlig henblik på svin, så betyder det også, at jeg er så heldig at få lov til at følge med i særlige sammenhænge, hvilket jeg har stor fornøjelse af. For nylig var der så delegeretmøde i Danske Slagterier, hvor ægtefællerne om aftenen kan deltage i afslutningen på mødet. Der møder jeg glad og fro op, og jeg kan rigtig godt lide at slå ørebøfferne ud og lytte til noget helt andet, end jeg sædvanligvis beskæftiger mig med til daglig. Det er meget interessant at møde nogle af dette lands forfulgte erhvervsgrupper: de danske svineproducenter. Hold da op, hvor den erhvervsgruppe kan blive moppet og ”svinet” til på kryds og tværs. Kan man ikke bruge de sædvanlige prügelknabe: læger, politikere, lærere - så kan man altid finde en god historie om en svineproducent, som kan forarge det ganske land. Efterhånden er pressens begrænsede fantasi lige ved at kede mig lidt.

Men da min mand står der og taler med en af sine faglige kontakter, som har været svinekonsulent, så vender denne pludselig sig over mod mig og spø’r:”Er du så også i branchen?” Inden jeg overhovedet når at få tænkt mig om, svarer min mand:”Nej, hun er i fårebranchen!” Og jeg så hendes forundrende og beundrende øjne, mens hun nok har tænkt: en fåreproducent blandt svineproducenter, det var modigt! Vi fik hurtigt forklaret sagens rette sammenhæng, men siden hen er jeg da blevet endnu mere ydmyg overfor mit kald. Tænk at have fået lov til at være kaldet til at været et får blandt de ca. 12.000 andre i Skovlunde Sogn. Tak for det.