Banken velsigner dig, men bevarer renten

Konfirmationerne står for døren. Mange er små prinsesser og prinser for en dag. Jeg nyder at få lov til at være en lillebitte del af dagen, selvom jeg selvfølgelig synes, at det vigtigste den dag er timen i kirken, hvor vi alle hører Vorherres gentagne og uophørlige ”ja” til konfirmanderne. Der er noget højtideligt, smukt, rørende og fællesskabsstyrkende ved at sidde og synge med på ”Den signede dag” sammen med mor og far, søskende, alle bedsterne, olderterne og tipperne, som der også er nogle med af. Iscenesættelsen, ja, jeg tør næsten ikke sige det, for det er vist forbudt – men iscenesættelsen: Jeg elsker den. Det er en herlig og kærkommen evangelisk udfordring at skulle kæmpe som en Herrens stridskvinde for ”førstepladsen” den dag, så også Vorherrre bliver synlig sammen med konfirmanderne på sejrsskamlen. Det sker i det øjeblik, hvor menigheden forbavses. Der forventes en dødkedelig konfirmation; men det får man ikke i Skovlunde Kirke eller ret mange andre steder. Når forbavselsen er en realitet, er sejrsdansen hjemme! Det er lige noget, der passer mit temperament.

Udfordringen er stor, som iscenesættelsen er det; men større er pengegaverne, læste jeg for nylig på nettet. Et af mine bekendtskaber skal til konfirmationsfest. Forleden mokkede hun sig over det ”uhyrlige gaveræs”, som hun syntes konfirmationsgaverne havde udviklet sig. Da jeg ikke længere har nogen fornemmelse af gavestørrelse, for min egen unge er langt over konfirmationsalderen, spurgte jeg til, hvad hun så havde tænkt sig at prissætte gaven til? Svaret faldt prompte:”ku-vertprisen” og ikke en dyt mere lå der underforstået i svaret. Jeg gik ikke i dybden med, om hvorvidt det var ta’-selv-bordet derhjemme med de hjemmelavede frikadeller og kartoffelsalat (uhm), eller det var middagen på den fineste kro, der blev prissat; men det har hun haft sine tanker om.

Men rolig nu, for gavepengene går ikke tabt, nej, bankerne er vinderne i den sidste ende! Nordea har foretaget en undersøgelse, der viser, at de unge er så fornuftige i pengesager. De unge kan forvente i gennemsnit at få mellem 10.000 og 13.000 kroner, og langt de fleste har da også en indstilling til penge, som Nordea må nikke bifaldende til: De sparer nemlig op! Over halvdelen af dem, der blev konfirmeret sidste år, satte mere end 60 procent af gavepengene i banken. Fire ud af ti unge lod 80 procent af kontanterne eller mere gå ind på en opsparing. Så det står ikke så dårligt til med ødselheden blandt de unge, og bankerne bliver også rige, når de unge konfirmeres. Det er guf til en af mine konfirmationstaler! Jeg vil opfordre de unge til at forhandle sig til høje renter, når de kommer med deres mange penge. Det er netop forskellen mellem den verdslige verden og den kirkelige: I denne verden må vi forhandle os til de høje renter – i den kirkelige verden blev vores liv uden forhandling sat ind til højeste rente på den guddommelige konto ved dåben. Og renten er allerede udbetalt: det evige liv. Glædelig konfirmation.