4. april 2007

YES!

For nylig traf jeg en mand, som fortalte, at han var kommet hjem efter mange år i Australien. Han glædede sig sådan til at tale dansk og at smage sproget igen, ja, at udtrykke sig på sit modersmål, som er dejligt, ved vi fra sprogets skattekiste: vores sangskat. Sproget var noget, som han havde savnet under sit langvarige udlandsophold. Men ak! han ankom til Danmark dagen efter en fodboldlandskamp, hvor det danske fodboldlandshold havde slået en eller anden modstander, og det første, som møder ham, er en smørrebrødsseddel fra en af formiddagsaviserne, som ønskede at hylde landsholdet. Det eneste, der stod, var ordet: YES. Han blev og er frustreret den dag i dag. Jeg tror, at han følte og føler sig hjemløs.

Historien er særdeles illustrativ overfor de to fakta: at det danske sprog er i opløsning, på vej væk fra sig selv, og at livet ikke står stille i Danmark, når man befinder sig langt væk fra hjemstavnen og ikke kan følge med. Livet leves videre, og sproget ændres på trods af.

Mit konfirmandord er ”Jesus Kristus er den samme i går, i dag og til evig tid”. Det skriftord havde præsten valgt til mig, fordi jeg var i dybt oprør over, at ham dersens Jesus var så umoderne og ikke fulgte med tiden, syntes jeg for snart 40 år siden. Kristendom skulle nytænkes. Jeg var ung, forvirret i hovedet, som man er. Men i dag ved jeg, hvor betydningsfuldt det er, at der noget, som altid står fast og er uforanderligt i mit liv: nemlig Guds ord. Alligevel er jeg helt sikker på, at Gud i nutidens sprog har tænkt ”Yes” den dag, hvor stenen blev væltet fra, og graven var tom påskemorgen for snart 2000 år siden.

Ingen kommentarer: