28. december 2006

Kravlejul med forhindringer.

Det er såmænd årets herligste præsteoplevelse, når børn i kravlealderen med pædagoger, dagplejemødre og masser af forventningsfulde bedsteforældre møder op i kirken til kravlejulegudstjeneste sådan et par uger før jul. Der bliver pludret, der kravles – ja, der er en festlig stemning, som det godt kan være meget svært at konkurrere med rent stemmemæssigt. Det kan godt slå en erfaren præst i gulvet, når selv klokkerne kan være svære at høre. Det har jeg hurtigt glemt, når der bliver sunget, og juletræet i kirken bliver pyntet med det julepynt, som børnene selv har produceret hjemmefra. Krybben i stalden med Jesusbarnet skal også besøges, men inden der aflægges besøg i Bethlehem, som i dag ligger oppe foran alteret, skal stjernen over krybben tændes, så vi kan finde vej til stalden, akkurat som de hellige tre konger gjorde det. Og de hellige tre konger viser først vej. Nogle gange er der blandt børnene mødt fire eller fem hellige tre konger op, flotte er de. Klædt ud med kongekroner, dragter og meget værdigt besøger de krybben. Det er en ære at være blandt de første.

Men i år var der så lige det, at vores vejviser, stjernen, var utændelig. Det går jo ikke, så da kirketjeneren havde hvisket i mit øre, at stjernen altså var gået ud lige med ét, var gode råd dyre. Vi har sådan en stjerne på en lang pind påført en elektrisk anordning, som jeg så står og fægter med, mens jeg fortæller om stjernen julenat over stalden. Men ak! den kunne ikke tændes! og det var ikke den elektriske pæres skyld, og en stjerne måtte vi ha’. Heldigvis havde Anders hængt sin julestjerne op på juletræet. En gul papjulestjerne som jeg kunne låne og holde over krybben, og så kunne vi finde vej til Jesusbarnet … hjulpet på vej af et andet barn, Anders, som havde klippet en stjerne, og som lånte den ud! Jamen pludselig blev det den bedste kravlejulegudstjeneste for mig, fordi jeg fik lov til at opleve, der i al min hjælpeløshed hvor jeg manglede en elektrisk pære, at det er børnene, som mange gange hjælper os på vej, der hvor vi andre er bundet op af ”plejer”. Glædelig jul.