Ingen om'mer til mig, tak!

Tænk, jeg vågnede op på min fødselsdag fire år yngre! En avis havde skrevet, at jeg fyldte 48 år i stedet for 52, så … ja, juhu … pludselig kunne min fødselsdag måske gå hen og blive årets allerbedste dag, for det er sædvanligvis årets kedeligste: 30. december. Ingen gider fejre mig, for d. 30. december er dagen, som de andre bare skal igennem for at komme til den rigtig sjove dag på året: d. 31. december. Jeg kan bare sidde der og hænge med mulen på min fødselsdag, for de tænker alle sammen på at komme hjem og komme i gang med forberedelserne til næste aften. Og hvor mange gange har jeg ikke fået fødselsdagsgaver i julepapir? Men denne gang var det noget andet: jeg var blevet fire år yngre. Den gave kunne næsten ikke blive større, og jeg havde ikke lige tænkt på at ønske mig en ny dåbsattest.

Fire år forærende! Hvad skulle jeg bruge dem til? Jeg vidste, hvad jeg allerede havde brugt de forgangne til, og det er blevet til mange gode begivenheder på det personlige plan. Vores datter er kommet godt af veje, efter at hun er blevet student. Vi har fejret sølvbryllup og nogle gode runde fødselsdage i familien. Vi har fået vores helt eget hus. Min mand har fået sit ønskejob, jeg har taget en masteruddannelse med et tårnhøjt gennemsnit (12,0… så kom bare an; jo, man må godt prale i min alder). Jeg har været ”soul-mate” med et andet menneske igennem masteruddannelsen, skrevet to projekter og været til eksamen sammen med hende. Stor oplevelse, og jeg kan bruge de nye kompetencer både i mit arbejde og som underviser bla. på Center for Sundhed og Livsstil (CSL). Det har betydet nogle nye, rare kollegaer og et værdifuldt indblik i en hel anden verden end den kirkelige arbejdsplads. Så er der alle de mange tabte kilo, som der også er vinket farvel til i de forgangne fire år; men til gengæld sagt goddag til de løftede øjenlåg, som blev en nødvendighed, da al huden ”sank” sammen og hang udover øjenvipperne … alene det gav mindst 4 år og et nyt udsyn!

Pludselig var det godt, at det var en skrivefejl. Heldigvis går tiden fremad og ikke den anden vej, for hvad nu hvis jeg ikke kom til at gennemleve fire lige så gode år, som jeg allerede kan se tilbage på i dyb taknemmelig til min skaber og Gud? Nu er det også blevet helt okay at have fødselsdag på årets kedeligste dag, så ingen om’mer til mig …. men det har jeg sikkert glemt til næste gang, hvor jeg vil vente i spænding på at læse, hvor gammel jeg så er blevet.