Skjult kamera.

To gange om året, sådan cirka, er jeg så heldig at få lov til at undervise på et efteruddannelseskursus for SOSU-assistenter dvs. social- og sundhedsassistenter. Jeg er ikke rigtig klar over, hvad det fag hedder, som jeg underviser i, men det drejer sig om at åbne et rum for SOSU’erne til den nødvendige samtale, som mange af disse ofte har med de borgere, som de servicerer i livets sidste fase. Her bliver tankerne omkring liv og død tit og ofte meget nærværende. Det er meget givende for mig at få mine øjne åbnet op for en anden side af den verden, som jeg også bevæger mig i.

De sidste par gange har jeg åbnet undervisningen med ironiens hjælp, idet jeg fortæller dem, at jeg godt ”véd”, hvad de er for ”nogle”, og at jeg også udmærket er ”klar over”, hvordan de tiltaler de borgere, som de tager vare på. Det begrunder jeg med, at jeg har set disse udsendelser i fjerneren, hvor man med skjult kamera har afsløret diverse. Det har været grimt både at se og høre på – og alle SOSU-assistenter er vel alle af samme slags, postulerer jeg! Et par sekunder efter har jeg også fortalt, at jeg godt véd, hvad de tænker om præster: en sådan bander ikke, drikker ikke, beder bordbøn og er i det hele taget død-hamrende kedelig. Heldigvis letter stemningen lynhurtigt. Det bliver snart klart, at åbningen på undervisningen drejer sig om, at vi intet aner om vore medmennesker, før vi har haft et ligeværdigt medmenneskeligt møde: ansigt til ansigt i øjenhøjde. Ofte samtaler vi med andre på grundlag af nogle forudindtagede meninger (forforståelser), som vi har lært os selv igennem livet. Men der er noget, der rykker, når vi opdager, at vores forforståelser ikke holder stik – så lærer vi noget.

Dog vil det være blåøjet at påstå, at der ikke har været noget gavnligt i disse skjult kamera-udsendelser, der har peget på en problematik, som desværre var en forbandet realitet på nogle bosteder. Det måtte frem i lyset. Men at tro at alle SOSU-assistenter er af samme støbning, som dem vi har set filmet i skjult kamera - det er direkte dumt. Det ville være det samme som at tro, at alle landmænd er dyremishandlere, fordi et enkelt firma ikke kan finde ud af at transportere svin på en ordentlig dyreetisk måde. Jeg sidder og tænker på, hvordan mon sceneriet ville have været skildret med skjult kamera i gravhulen påskemorgen, da Jesus stod op af graven? Jeg tror ikke, at der ville have været så mange billeder at vise andet end forårssolens stråler; men mon ikke kommentatoren forbavset ville have udbrudt: der tog han fusen på os alle sammen!